Ny innovationsstrategi sætter retning på OUH's arbejde med sundhedsteknologi i de kommende år
I CAI-X glæder vi os til at skulle bidrage til implementeringen af den nye innovationsstrategi 2024-2027 for OUH Odense Universitetshospital. Strategien har fokus på at gøre fremtidens sundhedsvæsen mere effektivt, individualiseret og datadrevet – mål, der matcher perfekt med vores mission om at udvikle, afprøve og integrere kunstig intelligens (AI) i den kliniske praksis.
Med AI kan vi understøtte hurtigere og mere præcise beslutninger i patientforløb, optimere arbejdsgange og frigøre tid til det, der betyder mest: patienten.
OUH’s strategi sætter en klar retning for, hvordan innovation skal være en integreret del af vores hverdag. Vi ser frem til at videreudvikle AI-løsninger, der kan transformere sundhedsvæsenet og være til gavn for både patienter og sundhedspersonale.
Vi glæder os til at sætte strategiens visioner i spil og fortsætte innovationsarbejdet på OUH i samarbejde med vores søstercentre Center for Innovativ Medicinsk Teknologi og Centre for Clinical Robotics.