Ny bog om brugen af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet med bidrag fra bl.a. CAI-X
Nyudgivet bog "Kunstig intelligens i sundhed" giver et inspirerende indblik i brugen af kunstig intelligens (AI) i det danske sundhedsvæsen.
Fra CAI-X har daglig leder Peter Børker Nielsen bidraget med et kapitel omkring potentialet ved klinisk anvendt AI, kunstig intelligens som en del af det strategiske innovationsarbejde, samt en række konkrete eksempler fra OUH, bl.a. projekterne PEACE, MAGI og AICE.
Vores gode kolleger i vores søstercenter CIMT har desuden skrevet et kapitel omkring evaluering af AI, med udgangspunkt i evalueringsmodellen MAS-AI, som de har udviklet og er i gang med at validere internationalt.
Ud over vores egne bidrag fra OUH, er bogen spækket med viden fra en række af de skarpeste hjerner inden for feltet i Danmark, så det er bare med at få fingre i et eksemplar, hvis du vil blive klogere på, hvordan der arbejdes med AI i det danske sundhedsvæsen.
Tak til forfatterne Andreas Pihl, Aryan Dargahi og Thiusius Rajeeth Savarimuthu for invitationen til at bidrage til bogen, som kan købes hos FADL's forlag.