GynLoop
I Danmark bliver der årligt udført 250.000 gynækologiske undersøgelser uden for screeningsprogrammet, men desværre bliver næsten halvdelen af abnormale fund overset ved disse undersøgelser. Dette kan føre til, at alvorlige sygdomme, som livmoderhalskræft, opdages og behandles for sent.
Projektperiode
Start: ?
Slut: ?
Cervikal diagnostik, som omfatter undersøgelser af livmoderhalsen for at opdage kræft eller forstadier til kræft, afhænger ofte af personale med erfaring og træning inden for området. I øjeblikket mangler meget af det sundhedspersonale, der udfører gynækologiske undersøgelser, den nødvendige uddannelse, hvilket kan føre til fejldiagnoser og unødvendige henvisninger.
Desuden kræver kvinder, der har en positiv screening for livmoderhalskræft, ofte en specialistundersøgelse som kolposkopi (en form for mikroskopisk undersøgelse af livmoderhalsen). Men selv eksperter kan have svært ved at stille en præcis diagnose med kolposkopi, hvilket betyder, at der ofte tages flere biopsier, hvilket både er ubehageligt for patienten og omkostningsrigt for sundhedssystemet.
Mål
Formålet med GynLoop er at give sundhedsprofessionelle bedre værktøjer til at opdage cervikale problemer og dermed sikre tidligere behandling.
GynLoop-projektet udspringer af PEACE-projektet [link] og bygger videre på DermLoop-platformen, som bruges til at diagnosticere dermatologiske lidelser. Formålet er at skabe et digitalt værktøj, der gør det muligt for praktiserende læger og sygeplejersker at få individualiseret kompetenceudvikling og sparring fra specialiserede gynækologer på OUH ved tvivl om diagnose. GynLoop vil dermed være med til at forhindre fejl og sikre, at de rigtige patienter bliver henvist til videre undersøgelse. Desuden vil GynLoop tilbyde avanceret træning i at lokalisere områder til biopsi, som kan hjælpe gynækologer med at udføre procedurer mere præcist.
Partnere
- Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D
- Melatech
- Institut for Folkesundhed – Almen Medicin, Aarhus Universitet
CAI-X vil stå for projektledelse.
Ekstern finansiering
Projektet har modtaget midler fra den nationale innovationsplatform BETA.HEALTH.

Maiken Overbeck Wolderslund
Projektleder
Odense Universitetshospital, Klinisk Udvikling - Innovation, Forskning & MTV
5114 9255 maiken.wolderslund@rsyd.dk
Lone Kjeld Petersen
Professor, overlæge
Odense Universitetshospital, Gynækologisk Obstetrisk Afdeling
3057 6810 lone.kjeld.petersen@rsyd.dk