Skip til primært indhold

RELIP

Fuld titel: Forudsigelse af patienter med alkoholforbrugsforstyrrelse fra historiske elektroniske sundhedsjournaler.

Projektperiode

Start: 1. maj 2018
Slut: 31. december 2021

Et ud af syv dødsfald blandt mænd og et ud af tretten dødsfald blandt kvinder i EU skyldes alkoholforbrug. Målet med dette projekt var at øge sundhedssektorens muligheder for at forebygge disse dødsfald.

Mål

RELIP-projektet havde til formål at udvikle en algoritme til brug af eksisterende information i patientjournalen til at sikre tidlig identifikation af et problematisk alkoholforbrug blandt indlagte patienter.

Projektet havde to mål:

  1. at udvikle en klinisk relevant platform for, at personalet kunne begynde tidlig indsats over for alkoholproblemer.
  2. at udvikle og teste en model for, hvordan man bruger allerede indsamlede patientdata på en relevant måde til at informere personalet om patientsymptomer uden øget tidsforbrug eller indsamling af dokumentation.

Erfaringen med udvikling af algoritmer til identifikation af alkoholproblemer var forventet at være nyttig på forskellige områder.

Partnere

  • Psykiatrien i Region Syddanmark
  • Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, SDU
Uffe Kock Wiil

Uffe Kock Wiil

Professor

Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet


66 15 76 97
APPFWU02V