MedTech Match
Find vej til dine nye samarbejdspartnere til MedTech Match 18. juni 2026 i Odense.
Til MedTech Match åbner vi dørene for samarbejde på tværs af fagligheder og organisationer og gør det nemmere at finde vej til relevante samarbejdspartnere.
Arrangementet byder på et inspirerende program bestående af korte Flash Talks efterfulgt af dialog og netværk med repræsentanter fra både forskning og klinik. Her får du mulighed for at skabe nye forbindelser, udvide dit netværk og finde de rette kompetencer, der kan løfte dine idéer til stærke, multidisciplinære projekter.
Flash Talks: Find vej til nye samarbejdspartnere
Til Flash Talks vil repræsentanter fra forskellige fagmiljøer fra SDU, OUH og Region Syddanmark præsentere, hvilken rolle de kan have i et projekt, hvad de spiller ind med, hvad de selv søger hos andre, og hvordan man kommer i kontakt med dem.
Dialogborde: Kom et skridt videre
Har du allerede en idé til din ansøgning til MedTech Odenses nye calls, eller vil du høre mere om mulige samarbejdspartnere, har du chancen her. Mød forskellige supportfunktioner fra SDU, OUH og Region Syddanmark og få viden og sparring inden for bl.a. forskerstøtte, innovation, klinisk afprøvning og kommercialisering af innovationsløsninger. Fortsæt dialogen med oplægsholderne fra Flash Talks og kolleger fra MedTech Odense.
Programmet lægger op til dialog og samtale mellem deltagere, oplægsholdere og specialister. Derfor foregår arrangementet fysisk, men det er muligt at deltage online under Flash Talks.
TID: Den 18. juni 2026 kl. 15.00 - 17.00
STED: Odense Universitetshospital, Odense
MÅLGRUPPE: Forskere, sundhedsprofessionelle og andre interessenter fra SDU og Region Syddanmark med interesse i at søge midler fra MedTech Odense.
TILMELDING: Eventet har været afholdt.